Børnehuset Troldebo i Skovlunde er et DGNB-certificeret modulbyggeri, hvor Constructia har leveret en effektiv hulrumsbarrier til ventileret façade. En løsning, der forener visuel harmoni og brandsikring i ét.
DGNB-modulbyggeri i Skovlunde
Børnehuset Troldebo er en 2-etagers daginstitution på 2.110 m², opført som DGNB-certificeret modulbyggeri for Ballerup Kommune, og hjemsted for 160 børn fordelt på vuggestue- og børnehavegrupper. Byggeriet skaber et åbent, fleksibelt miljø, der understøtter kreativitet, fællesskab og sundhed i børnehøjde.
Constructias løsning med hulrumsbarrier til den ventilerede facade bidrager til et byggeri, der er trygt, funktionelt og smukt, i tråd med visionerne for fremtidens byggeri.
Constructias brandsikring
For at beskytte den ventilerede façade i Thermowood-trælameller har Constructia leveret en skræddersyet hulrumsbarrier-løsning, der sikrer både æstetik og sikkerhed. Løsningen opretholder ventilation, samtidig med at den effektivt modstår brand og røgspredning.
Ekspertise i brandsikring af ventilerede facader
Constructia stiller omfattende erfaring med brandsikring af klimaskærme til rådighed. Vores systemer, heriblandt RH/RV hulrumsbarrier, tillader kontrolleret ventilation og dræn, samtidig med at de tilbyder reaktiv brandlukning ved udsættelse for brand.

